Design CHEFSTOLEN til kvinderne

Hvad skal der til, for at kvindelige talenter får lyst til at lade danske virksomheder? De skal rekrutteres utraditionelt, fordi de sjældent selv planlægger at blive ledere, og så har kvinder brug for fleksible stillinger, der matcher det moderne familieliv. Det skriver Magasinet Lederne.

”Kvinder og mænd tænker forskelligt i forhold til det at have en lederkarriere, og derfor skal virksomhederne indstille sig på at gøre noget aktivt for at fange kvinderne ind.”

Det siger Steen Ancher Jensen, der er chefkonsulent i Ledernes Analyse-Team. Han står bag en ny undersøgelse fra Lederne og Ministeriet for Ligestilling om kvinder og mænds ledelseserfaringer. Knap 2400 ledere deltog i undersøgelsen, og heraf var cirka en fjerdel kvinder.

Undersøgelsen viser, at en af de største forskelle mellem kvinders og mænds vej til topposterne er, at kvinder ikke er lige så sikre og stålsatte på deres karrieremål, som mænd er. Undersøgelsen viser således, at 80 procent af de kvindelige ledere er blevet ledere under tilfældige omstændigheder, hvorimod det kun gælder for 65 procent af mændene. Samtidig tvivler kvinder mere på deres egne lederkompetencer end mændene gør.

Rekruttering af kvinder 
Generelt skal kvinder rekrutteres på en anderledes måde, vurderer Ellen Vestager, der er analyseassistent i Ledernes Analyse-Team og medforfatter på undersøgelsen:

”Kvinder skal i højere grad prikkes på skulden og opfordres til at søge lederstillinger.”

Derudover skal virksomhederne ifølge Ellen Vestager tænke over, hvordan de formulerer jobopslag, og hvordan de headhunter kvinderne. De er en tendens til rent sprogligt at efterspøge mandlige karakteristiska, og det er vigtigt at formulere sig mere neutrakt. Kvinder søger kun, hvis de føler sig kvalificierede, mens mænd er mere tilbøjelige til bare at tage chancen.

Svend Askær, der er HR-direktør hos IBM Danmark siger til Magasinet Lederne, at virksomhederne skal være indstillede på at tilbyde en helt anden fleksibilitet i lederjobbet, fordi kvinder ofte har et andet helhedssyn på deres liv. De vil have det hele til at hænge sammen, og det går ikke altid i spænd med et job fra 9-17. Han spår, at kvinder i de kommende år vil indtage direktionsgangene:

”Jeg vurderer, at der allerede om ti år vilvære ligestilling blandt ledere i Danmark. Det viser samfundsudviklingen, og det viser de klare tal for kønsfordelingen på uddannelsesområdet.”

Kilde: Magsinet Lederne, juni-juli 2011

HOUSE OF WOMENOMICS

Book et foredrag med Benja