Kvinde, tænk lidt mindre på andre og lidt mere på dig selv

Kvinden anno 2010 er stresset og stormer omkring i hamsterhjulet for at tilfredsstille chefen, kollegerne, familien, vennerne – og sig selv. Følg med på en rejse ind i kvinders hverdag, som den er beskrevet af eksperter i aviser og fagblade det seneste års tid

Af Anne-Mette Michaelsen, Co-founder og Direktør i Houseofwomenomics
Read more about House of womenomics

Kvindekampen anno 2010 er en kamp mod uret. Mange kvinder kæmper hver dag for at få døgnets timer til at slå til og nå alle deadlines. Konsekvensen er, at alt for mange kvinder går ned med stress.

En årsberegning fra Arbejdsmedicinsk Klinik i Århus viser, at det især er kvinder, som rammes af stress. Ifølge ledende overlæge Ane Marie Thulstrup, rammer stress ofte inden for servicefagene, hvor kvinderne oplever, at de ikke kan yde den omsorg, de egentlig burde og er uddannet og ansat til.

Men det er ikke kun jobbet, der stresser kvinder. Også mange års dobbeltjobberi betyder, at især modne kvinder rammes hårdere og hårdere af stress. Deres børn er flyttet, de har gode job, har klaret alt altid, og så går de pludselig ned. De har simpelthen spændt buen lidt for hårdt hver dag i alt for mange år, siger en af landts førende stresseksperter, Bo Netterstrøm, der er administrerende overlæge ved Arbejdsmedicinsk Klinik på Hillerød sygehus. Han skønner, at næsten 11 procent af kvinder i alderen 45-64 år føler sig meget stressede.

Karrierekvinder stresser livet i laser
Imidlertid er det ikke kun midaldrende kvinder, der har tendens til at gå ned med stress. Også yngre karrierekvinder stresser livet i laser. Således kæmper danske storbykvinder med stress som aldrig før, og hvis de ikke magter at sænke ambitionerne, er de i overhængende fare for at blive så belastede, at de før brug for professionel hjælp.

I yderste konsekvens rammes de af livstruende sygdomme, advarer stresseksperter. Her taler vi kvinder, der har orden i penalhuset, lange uddannelser og ansvarstunge stillinger, og når de drøner hjem fra job nummer 1 venter job nummer 2 med mand, børn og kampen mod nullermændende i det tilstræbt pæne hjem.

”I kvinder vil så gerne det hele. Men I tænker ikke på, hvad der er godt for jer selv”, siger Bo Netterstrøm, leder af stressklinikken. Især de 25-44-årige karrierekvinder er hårdt ramt.

Stress gør kvinder syge
Stress hos kvinder har også konsekvens for kvinders sygefravær. Manglende ligestilling i hjemmet og sociale problemer kan give kvinder stress og betyde sygemelding.

Jens Tølbøll Mortensen, der er overlæge ph.d. på socialmedicinsk enhed ved Aalborg Sygehus mener, at mange kvinder melder sig syge, fordi de er for hårdt spændt op. Det gælder i særlig høj grad ufaglærte kvinder, vurderer forskeren:

”Vi kan yde lige meget på arbejdsmarkedet, hvis vi har ligestilling derhjemme, men det er der ikke i disse kvinders lag. De er ufaglærte og står for det hele med hjemmet og børnene.”

De tørre tal viser da også, at kvinder er dobbelt så syge som mænd, selv om kvinder arbejder mindre, får mindst i løn og drømmer om mere frihed – måske for at få familien til at hænge sammen.

Stress på det kønsopdelte arbejdsmarked
Kvinder, der er ansat i et kommunalt job som eksempelvis pædagoger, dagplejere eller social- og sundhedshjælpere er i gennemsnit sygemeldte fjorten dage om året.

Det viser Beskæftigelsesministeriets analyse ’Kvinder og mænd på arbejdsmarkedet 2009’. Tallene afspejler et yderst kønsopdelt arbejdsmarked, men den markante forskel i kvindernes mange sygedage gælder på tværs af sektorer, brancher og uddannelsesniveau.

Kvindernes sygedage falder med deres uddannelsesniveau – dem med en lang videregående uddannelse har det laveste sygefravær. Samtidig tager kvinderne børns første sygedage.

”Vi kender godt mønstret. Det er typisk kvinderne, der tager børnenes sygedage”, siger Anette Borchorst, professor ved Institut for Historie, Internationale Studier og Samfundsforhold ved Aalborg Universitet, der har arbejdsmarkedets kønsopdeling og ligestilling som speciale.

Kvinders dobbeltjobberi trækker tænder
Problemet er imidlertid også, at kvinder stresser både på jobbet og videre efter arbejde: Mellem ni og fem suser de rundt i et urealistisk forsøg på at nå til bunds i alle bunkerne, og når det så endelig er blevet fyraften, glemmer en ud af tre kvinder at lade travlheden ligge på skrivebordet.

En undersøgelse, som Capacent Epinion har lavet for PFA Pension, viser, at hele 33 procent af de adspurgte kvinder i løbet af det seneste år har været så stressede, at det i høj eller nogen grad er gået ud over deres privatliv. Tallet er noget lavere for mænd, der også har langt færre sygedage på grund af stress. Mens mænd i gennemsnit har 0,84 stressrelaterede sygedage om året, er kvinderne helt oppe på 2,52. At der er forskel på mænd og kvinder kommer ikke bag på erhvervspsykolog og stressekspert Majken Matzau.

”Mænd er bedre til at adskille tingene og måske mere robuste i forhold til at rumme konflikterne på arbejdspladsen end kvinder, som ofte er mere følelsesmæssigt involverede. Men generelt er det jo svært for alle at skille dagen i to dele, så hvis du er stresspåvirket i løbet af din arbejdsdag, går det ikke væk, så snart du træder ind ad døren derhjemme, forklarer Majken Matzau.

Mere fedt at være mand
En undersøgelse af HK’ernes psykiske arbejdsmiljø viser, at det er fedt at være mand: Mænd har det bare meget bedre på jobbet end kvinderne. De har mere indflydelse på deres job. Udbrændthed hos mænd er sjældnere. De er ikke så stressede, og så sover de bedre om natten. Kort sagt: Det er simpelthen lettere at være mand end kvinde på HK'ernes arbejdsmarked. I hvert fald når det gælder det psykiske arbejdsmiljø.

På det kønsopdelte arbejdsmarked er mændenes arbejdstempo moderat, og de følelsesmæssige krav i arbejdet er til at overse. Oven i har de mere indflydelse på deres arbejde, end kvinderne har.

Omvendt er kvindernes arbejde præget af højt tempo, skrappere følelsesmæssige krav OG mindre indflydelse - kort sagt den klassiske opskrift på mere stress i arbejdet, siger Tage Søndergaard Kristensen, der er specialist i arbejdsmiljø, og tilføjer:

”Samtidig har kvinder meget ofte mere at se til end mænd. Ikke bare husarbejdet, men måske nok så meget ansvaret for, at det hele kører, som det skal på hjemmefronten.”

Far flekser - mor henter børn
En stor arbejdsmarkeds-undersøgelse fra Danmarks Statistik viser i 2010, at mænd lettere end kvinder kan bestemme, hvornår de møder og går fra arbejde:

36 procent af alle mænd har flekstid mod 29 procent af kvinderne. Men mandens flekstid er ikke nødvendigvis en gevinst for hjemmet. Det er stadig kvinderne, der henter børnene.

"Det er lidt overraskende, fordi kvinder værdsætter den fleksible arbejdstid mere end mænd. Vores analyser viser, at kvinder er pressede og har korte pauser mellem arbejde og husarbejdet, hvor de skynder sig hjem for at hente børn. Det kunne lette presset for kvinderne, hvis de fik mere flekstid, siger professor på Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, Nabanita Datta Gupta, som forsker i det kønsopdelte arbejdsmarked.

Når flere mænd er på flekstid, skyldes det blandt andet, at de generelt har højere stillinger og dermed større selvbestemmelse over arbejdstiden, forklarer professoren. Men flekstiden resulterer ikke nødvendigvis i flere huslige pligter.

"Mændene bruger ikke den øgede fleksibilitet i forhold til hjemmet. Til gengæld har mændene mere fritid og planlægger, at de huslige pligter ligger i weekenden."

Benspænd for kvinders karriere
Når kviner får børn, følger der en stribe karrierebenspænd med i kølvandet. Kvinderne tager næsten 95 procent af barslen, og samtidig er det kvinder, der har de ufleksible opgaver i hjemmet: De opgaver, der skal løses på et bestemt tidspunkt hver dag og som derfor betyder, at man som menneske hænger i en klokkestreng.

Ifølge en ny antologi fra SFI med titlen "Hvorfor har vi lønforskelle mellem mænd og kvinder" er en af årsagerne til lønforskellen mellem mænd og kvinder, at kvinden anno 2010 stadig har hovedansvaret for hjemmet og familien.

Tidsstudier viser, at kvinder bruger mere tid end mænd på ulønnet arbejde i hjemmet. I 2001 brugte mænd i gennemsnit 2 timer og 26 minutter på husligt arbejde, mens kvinder brugte 3 timer og 30 minutter. Det betyder i praksis, at mænd hver dag i gennemsnit kan bruge 1 time mere end kvinder på jobbet til gavn for karrieren, lønchecken og pensionsopsparingen.

Samtidig viser tallene, at kvinder primært har ansvaret for "meget regelmæssige" og "regelmæssige" opgaver i hjemmet, som er de opgaver, som skal gennemføres på mere eller mindre faste tidspunkter: Madlavning, madkasser, opvask og at hente og bringe børn. Dertil kommer rengøring, strygning, tøjvak og indkøb.

SFI's tal viser, at mænd har hovedansvaret for "fleksible opgaver" så som havearbejde og gør-det-selv-arbejde. Disse opgaver kan løses, når der er tid, hvilket giver mindre stress.

Samtidig viser undersøgelser, at kvinders stressniveau stiger på vej hjem fra arbejde til familien, mens mænds stressniveau falder.

Flinkeskolen gør os syge
Mette Kindberg, næstformand for HK opfordrer kvinder til at lukke de pæne pigers klub:

"Vi bliver syge at at være så pæne. Vi skal lære at lukke dampen ud og gøre opmærksom på os selv. At sige fra både på arbejdet og derhjemme. Det vil gøre vi kvinder lidt mindre udsatte for stress."

Og coash om mandeterapeut Thomas Friis undrer sig da heller ikke over, at mændene har det bedst på arbejdet:

"Mænd har jo indrettet arbejdsmarkedet gennem 1.0000 år, så det passer bedst til dem. Arbejdet er indrettet på maskuline præmissser. Så det er ikke så underligt, at mænd trives bedst der."

Det er mandeforsker Kenneth Reinicke enig i:

"Arbejdet er rationelt, der er krav om målopfyldelse. Noget mænd har lettere ved at tage til sig."

Et godt parforhold kan dulme stress
Et godt parforhold kan imidlertid mindske den negative påvirkning, som stress kan have på kroppen. Det viser en svensk doktorafhandling fra Gøteborgs Universitet, skriver det norske website ledernett.no.

Når kroppen har været udsat for stress, trænger den til at komme sig og til at få fyldt energilagrene op. Men er der ikke mulighed for det, så tømmes kroppens reserver fuldkommen, og så kan helbredet begynde at skrante, forklarer Ann Christin Andersson Arntén i doktorafhandlingen.

Pointen er, at når både arbejdet og ens sociale relationer kræver for meget af os, så har det konsekvenser både i hjemmet og på arbejdspladsen, viser undersøgelsen.

Sundt at deles om vasketøjet
Og et godt parforhold, hvor man deles ligeligt om børnene, vasketøjet, madlavningen og børnenes sygedage, er så absolut en fordel for kvinderne, som i stedet for at vælge deltid for at få hverdagen til at hænge sammen, kan koncentrere sig mere om jobbet og få bedre tid til at dyrke karrieren.

Forsker Mette Deding fra socialforskningsinsitututtet SFI konstaterer, at man ofte karakteriserer Danmark som et land med to indkomster, hvor man i stedet burde tale om 1,5. Hun mener, at det er et problem både for kvinderne og for samfundet, at så mange kvinder vælger deltid, da det betyder, at dygtige kvinder bruger langt mere tid på hjemmefronten, end deres partnere.

Og her er professor Nina Smith fra Aarhus Universitet enig. Hun udtaler, at kvinder er dårligere arbejdskraft end mænd, fordi det er kvinderne, der tager 94,8 procent af barslen, hovedparten af omsorgsdagene og ansvaret for hjemmefronten. Hun mener, at vi i Danmark kun lader som om, vi vil have kvinder i erhvervslivets top. I praksis har vi arrangeret os således, at det er kvinderne, der tager næsten hele barselsorloven, hvilket betyder, at vi som samfund taber en stor del af den kvindelige talentmasse på gulvet, når højtuddannede vinderkvinder står af karriereræset for at få job og familieliv til at hænge sammen.

Myten om multitasking
For at få enderne til at mødes, må kvinder ofte løbe solen sort i hverdagens trummerum. Ofte hører vi kvinder prale af deres evne til at multitaske, men forskning peger på, at vi kun laver flere ting dårligt – samtidigt. Myten om den produktive multitasker holder ikke: Multitasking er ikke vejen til succes, for multitaskere er ikke overmennesker.

Ifølge forskere på Stanford University kan du ikke både chatte på Messenger, tjekke Facebook, finde opskrifter til aftensmaden på nettet, skrive søde SMSer til kæresten - og samtidig udføre dit arbejde til punkt og prikke. Det er simpelthen en myte, at vi kan lave alle ting på en gang - altså multitaske - og lave alle opgaverne til alles fulde tilfredshed, lyder konklusionen fra forskerne.

Når viskestykkerne ender i køleskabet
I 2009 udkom bogen, der viser, at også kendte kvinder fra damebladenes glittede univers også har problemer med stress. I bogen 'Jeg havde lagt alle viskestykkerne sammen – i køleskabet!' fortæller en stribe kendte kvinder ærligt om, hvordan det opleves at gå i gulvet med stress, og hvordan de igen har fået deres liv ind i en rolig og normal rytme.

En undersøgelse fra Ledernes Hovedorganisation baseret på svar fra 760 kvindelige ledere dokumenterer, at kvinder mangler tid på jobbet. Fire ud af ti af de adspurgte svarer, at de har for lidt tid til deres opgaver – og det er et problem, for lederen føler ikke, de har tid nok til at udøve god ledelse.

Småblomstrede forventninger
I Information skriver Julia Lahme, at kvinder holdes i et småblomstret jerngreb, og at kvinder i 30’erne faktisk er stillet skakmat:

"Vi har intet kort at spille med. Vi har simpelthen ikke en chance, for vi lever i en tid, hvor moderskabet hyldes og idealiseres som aldrig før, hvor de Kongelige går foran i at skabe den moderne storfamilie, hvor tre børn er normen i de kreative og trendsættende miljøer, og ikke mindst: det gruopvækkende faktum, at i et land, der officielt tror på ligestilling, anbefaler Sundhedsstyrelsen og ammemafiaen her i landet, at kvinder ammer deres børn fuldt i mindst seks måneder, og delvist i et år eller længere.

Hvis en kvinde med små børn ønsker at gøre karriere, vil hun af sin omgangskreds, familie og svigerfamilie blive spurgt, hvordan det vil hænge sammen med hendes familieliv, mens en mand aldrig vil kunne forvente det samme spørgsmål.

Mere eller mindre bevidst lægger vi nemlig fortsat ansvaret for vores børns og familiers trivsel i kvindernes skød og sætter automatisk børnepengene ind på hendes konto. Det er kvinden, der skal være grundstammen i familien, hende der skal tænke på det nære, og på om alting nu hænger sammen. At hun så slet ikke når til at tage den MBA, hun drømmer om, er en anden sag."

En hård kamp for familielivet
Samtidig viser ny forskning, at karrierekvinder kæmper hårdt for familielivet: Karrierekvinder har sværere ved at forene arbejde og privatliv end mænd med en karriere. Forskerne konkluderer, at karrierekvindernes ægteskab ender i skilsmisse langt oftere end karrieremændenes.

Et gammelt råd til kvinder er da også, at vi skal vælge vores mand med omhu. Drop hjemmefronten som magtbastion, lyder opfordringen fra Helle Thorning-Schmidt til de danske kvinder, hvilket fører tanken hen på ordene: Det vigtigste karrierevalg en kvinde træffer, er valget af ægtemand.

Men selv om det er en værdifuld gave at have en mand, der kan lave mad, har mange kvinder ifølge eksperter simpelthen problemer med at koble af. Høje ambitioner om karriere, villa og familie tager pusten fra danske kvinder.

"Det handler om, at kvinder gerne vil det hele. De er meget ambitiøse og vil helst ikke foretage nogle valg. Derfor er det eksempelvis rigtig svært at slippe arbejdet, når man kommer hjem." Det siger direktør Susanne Teglkamp fra Teglkamp og Co. Hun står i spidsen for undersøgelsen om mere end 700 danskeres forhold til arbejdet.

Hyperstress er over os
Hvis du som kvinde altid føler, at du løber om kap med dig selv i alle livets forhold, så er der stor risiko for, at du lider af hyperstress.

Du ved, at du er ramt af hyperstress, når dit liv er blevet til en anstrengelse. Når du altid skal performe inden for alle livets områder, både på jobbet, i familien og i fritiden, siger lektor Einar B. Baldursson, Center for arbejds- og organisationspsykologi på Aalborg Universitet.

Netop det, at følelsen af pres gennemsyrer samtlige livssfærer, er det, der kendetegner hyperstress fra almindelig stress. Du er altid på, og der er intet sted i dit liv, hvor du kan lukke af.

Quick-fix i damebladene
Og når først vi hører ordet "hyperstress", så er vi klar til at finde nogle gode quick-fix i form af råd til, hvordan vi kommer i balance i en stresset hverdag.

Derfor bugner de kulørte kvindemagasiner i disse år med tips om mindfullness, om at være tilstede i nuet om, hvordan du ruster dig bedst muligt til et liv i overhalingsbanen og sætter kursen med lifecoaching.

Til trods for de mange gode og velmente råd, ser mange kvinder sig alligevel nødsaget til at prioritere – og det viser sig, at kvinder prioriterer familien også når det gælder kvinder i ledelse.

Familien bremser kvindelige ledere
I en stor undersøgelse peger syv ud af 10 kvindelige ledere på, at det er hensynet til familien, der er den direkte årsag til, at der er så få kvinder i toppen af dansk erhvervsliv.

Undersøgelsen er gennemført af Ledernes Hovedorganisation og Handelshøjskolen i Århus.

"Når kvinderne selv i så høj grad peger på hensynet til familien, er det et tegn på, at de danske virksomheder skal blive bedre til klart at kommunikere, at et lederjob godt kan forenes med et familieliv. En fornuftig sammenhæng mellem arbejds- og familielivet skal være en klart defineret del af arbejdspladskulturen og udtrykkes tydeligt, blandt andet når virksomhederne rekrutterer og talentspotter nye ledere, siger Kim Møller Laursen, chef for Ledelsespolitisk Afdeling i Ledernes Hovedorganisation.

Kvinder overhører kroppens signaler
Uanset de gode intentioner, halser danske kvinder af sted og glemmer i vid udstrækning at lytte til kroppens signaler. Det viser en undersøgelse, der er foretaget af Rexona:

62% mener, at de må kæmpe for at opnå balance i hverdagen mellem job/studium, hjem og deres sociale liv

85% mener, at multi-tasking er et fast element af kvinders hverdag

64% lytter til deres krops signaler, men over 40% efterlever dem ikke

78% mener, at de ville få mere ud af deres liv, hvis de efterlevede deres krops signaler

Tage Søndergaard Kristensen, specialist i arbejdsmiljø, har følgende gode råd til kvinderne:
Tænk lidt mindre på andre og lidt mere på dig selv.

Og følgende gode råd til mændene:
Tænk lidt mere på andre og lidt mindre på dig selv

Kilder, citater og baggrundsinfo til denne artikel:

Stress rammer især kvinder på ftf.dk

Flere kvinder får stress på nordjyske.dk

Karrieremødre stresser livet i laser på politiken.dk

Forsker: Kvinder er for hårdt spænde op på politiken.dk

Kvinder er dobbelt så syge som mænd på politiken.dk